Præstebolig uden præst

Menighedsrådet vil gerne høre de lokales meninger

Ved sidste ansøgning om ny præst, valgte menighedsrådet at søge en præst uden bopælspligt i præstebligen i Hvorslev. Vi gjorde det for at få flere gode ansøgere, idet de gamle præsteboliger i landsbyer, ikke er særlige attraktive for ansøgere. I forbindelse med vores samarbejde i "Høj Stene" er det muligt at droppe bopælspligten. Når bopælspligten er ophævet, er det ikke muligt at gå tilbage igen senere. Vi står således med en pæn, men ældre bolig fra 1915. Boligen trænger til gennemgribende renovering og særlig er der mangler vedrørende isolering, varmeforsyning, radon, døre og vinduer. Bare varmeregningen for de ca. 300 m2 har de senere år varieret mellem 35 - 90.000 kr. En 100 % opdatering og sikring af boligen 30 år er af lokale håndværker sat til ca. 3.000.000 kr.                   

Præsteboligen har fælles indkørsel med kirken, og den tætte placering tæt ved kirken giver menighedsrådet bekymring ved et salg eller udlejning. Der for kan nedrivning blive aktuel, men menighedsrådet vil gerne høre de lokales meninger. Så kontakt endelig menighedsrådet.

Benny Jensen