Sorggruppe for voksne i Favrskov

At miste er en del af livet, men for mange kan det være svært at komme videre efter den første tid.
Man kan begynde at føle sig som en belastning for venner og familie, og det kan være svært at finde mennesker i ens omgangskreds, som forstår, hvor lang tid sorg varer og hvor meget livet er forandret.
I den situation tror vi, at et forløb i sorggruppen kan være en hjælp.
Formålet med sorggruppen er at skabe et rum, hvor man kan møde ligestillede, og hvor der er tid og plads til at tale om alle de svære følelser, der dukker op, når man har mistet. som gruppe ønsker vi at skabe et trygt og fordomsfrit miljø, hvor det både er tilladt at tale og at tie sammen.
Gruppen er for alle, der har mistet ægtefælle / partner, voksent barn eller en nær slægtning.
Mødested
Hadsten Sognegård
Kirkevej 5
8370 Hadsten
Tlf.: 86980425
Åbningstider:
Mandag - fredag: kl. 9.30 - 13.00
Torsdag: kl. 9.30 - 17.00
Kontakt
Gruppen ledes af sognepræst
Mette Krabbe
Tlf. 86989065
Hadsten
mekr@km.dk
eller kontakt én af præsterne
Morten Krogh Nielsen
Hinnerup
Tlf. 20210198
mbn@km.dk
Thit Kirkeby-Hinrup
Hvorslev
Tlf. 86463553
thk@km.dk
Mette Mommsen
Hammel
Tlf. 86968116
memo@km.dk
Når man henvender sig, vil man blive tilbudt en individuel samtale, før man kommer til det første møde.
Her kan man få mere at vide om gruppen, fortælle om sin egen situation og vi finder i fællesskab ud af, om sorggruppen kan være en hjælp.
Læs mere her: https://www.folkekirkenfavrskov.dk/fileadmin/group/875/Dokumenter/diverse/Folder_Sorggruppe__002_.pdf
Folderen finder du også i kirkerne og i sognehuset