Bliv Besøgsven eller frivillig i Vågetjenesten:

Ingen skal være ensom i Vellev - Gerning - Hvorslev sogne.

Er du ensom eller har du lyst til at besøge et menneske, som føler sig ensom, kan du kontakte vores besøgsleder.

Det er en fantastisk følelse at være der for sine medmennesker. Du bliver også en del af et engageret fællesskab af frivillige vågere i den lokale vågetjeneste, som ses til møder og andre sociale arrangementer.

Røde Kors er verdens største humanitære hjælpeorganisation. Fra nødhjælp til besøgsven. Fra nødhjælpskassen i bilen til krige på den anden side af jorden. Røde Kors - sammen gør vi en forskel.

 

Hvad er vågetjenesten ?

Ingen skal dø alene i Vellev - Gerning - Hvorslev sogne.

Livet er en rejse, og for alle får den en ende. Det er dog desværre ikke alle, der har mulighed for at være omgivet af familie og venner i den sidste tid.
Vågetjenesten er derfor skabt for at bekæmpe ensomhed. Vi er ikke professionelle plejere, og det skal vi heller ikke være. Vi kommer for at give nærvær, omsorg og tilstedeværelse og intet andet.
Som våger er det helt individuelt, hvad du har lyst til at lave hos den døende. Nogle kan lide at spille afslappende musik, andre taler med den døende og reflekterer over livets gang og gode oplevelser.
Fysisk nærvær er ikke et krav.

Hvad kræver det at dig ?

At være frivillig i Vågetjenesten kræver ikke meget andet end din tid, ro og dedikation. Du er aldrig alene med ansvaret, der er altid professionelt personale, du kan ringe til.
Du vælger selv vagterne til eller fra; og der kan dog være brug for dig ca. 5-10 gange årligt. Længden af vagterne kan være op til 8 timer, og de foregår hovedsageligt om natten. Lokationen er plejehjem, sygehuse eller privat hjem.

Nørklerne

Røde Kors' nørklerprogram er en lokal, social aktivitet med et internationalt formål. Aktiviteten har eksisteret siden 1983, hvor en inspirationstur til Sverige fik Røde Kors til at implementere strikke og sy-aktiviteten i Danmark. Aktiviteten blev startet op i Kaarup, og spredte sig hurtigt til resten af landet. I dag har nørkleraktiviteten mere end 5000 frivillige på landsbasis.

Nørklerne strikker, syr og hækler tøj og tæpper til nødlidende og katastroferamte områder i hele verden. I Danmark støtter nørklerne sårbare på asylcentrer samt strikker bamser til børn af indsatte. Et udvalg af nørklervarer er til salg i vores genbrugsbutikker, hvor overskuddet går til at hjælpe socialt udsatte i lokalsamfundet og støtte vores internationale arbejde.

Nørklernes produkter bliver lavet af genbrugsmaterialer samt donationer fra private og virksomheder med strikkegarn og stof i overskud. Der bliver lavet tøj til børn i alderen 1-12, striksokker, huer og tæpper.

Få besøg

Kontakt besøgsleder
Merete Lou, tlf. 23 69 75 35
meretelou2017@gmail.com

Vågetjeneste

Kontakt: Kirsten Graver Christensen
tlf. 40 83 23 98

Nørklerne

Kontakt Annegrete Biller
tlf. 21 80 60 87

 

Onsdagscafé i Ulstrup

Kig ind onsdage kl. 14.00 - 16.00 i ulige uger
Fælleshuset
Solsortevej 68
8860 Ulstrup.

Læs vores program her: https://www.facebook.com/roedekorsthorsoeulstrup


Mandag den 20. maj 2019 inviterer de nuværende brugere til indvielse af det nye forenings og frivillighus på Solsortevej 68 i Ulstrup.
Ønsket er at huset vil få mange brugergrupper og blive et velbesøgt og populært samlingssted for alle borgere i Ulstrup området.

 

 

Dåbsklude til dåbsbørn

Dåbsklud er en lille hjemmestrikket klud, som gives som gave fra menigheden til dåbsbarnet.

Landet over mødes strikkeglade for at strikke dåbsklude med kristne symboler.
Hvorslev Nørkerne strikker for Gerning, Vellev og Hvorslev kirker. 

Tidligere har vi, når barnet er dødt med tre håndfulde vand, blot tørret vandet bort med en stofserviet.

Vi ønsker nu at erstatte servietten med noget mere vedvarende: håndstrikket dåbsklude med kristne symboler.